Bg 3.19
tasmād asaktaḥ satataṁ
kāryaṁ karma samācara
asakto hy ācaran karma
param āpnoti pūruṣaḥ
tasmāt — derfor; asaktaḥ — uden tilknytning; satatam — konstant; kāryam — som pligt; karma — arbejde; samācara — du bør udføre; asaktaḥ — uden tilknytning; hi — afgjort; ācaran — ved at udføre; karma — arbejde; param — den Højeste; āpnoti — opnår; pūruṣaḥ — et menneske.
Man bør således handle af pligt uden at være knyttet til handlingens frugter, for ved at handle uden tilknytning opnår man den Højeste.
FORKLARING: For de hengivne er Guddommens Personlighed den Højeste, og for upersonalisterne er befrielse det højeste. Den, der handler for Kṛṣṇa eller i Kṛṣṇa-bevidsthed under rigtig vejledning og uden tilknytning til resultatet af sine handlinger, gør derfor utvivlsomt fremskridt mod det højeste mål i livet. Arjuna får at vide, at han bør kæmpe på Kurukṣetras slagmark for at tjene Kṛṣṇas sag, for Kṛṣṇa vil have ham til at kæmpe. At være et godt menneske eller et ikke-voldeligt menneske er en personlig tilknytning, men at handle på vegne af den Højeste er at handle uden at være knyttet til resultatet. Det er perfekt handling på det højeste niveau som anbefalet af Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa.
Vediske ritualer såsom foreskrevne offerhandlinger gøres for at rense de ufromme handlinger, vi har gjort for at tilfredsstille vore sanser. Men handling i Kṛṣṇa-bevidsthed er transcendental til reaktionerne på godt eller dårligt arbejde. En Kṛṣṇa-bevidst person har ingen tilknytning til resultatet af sine handlinger, men handler udelukkende på Kṛṣṇas vegne. Han engagerer sig i alle mulige aktiviteter, men er helt utilknyttet.