TEXT 39
śraddhāvāḻ labhate jñānaṁ
tat-paraḥ saṁyatendriyaḥ
jñānaṁ labdhvā parāṁ śāntim
acireṇādhigacchati
śraddhā-vān — et troende menneske; labhate — opnår; jñānam — viden; tat-paraḥ — som er meget knyttet til den; saṁyata — beherskede; indriyaḥ — hvis sanser er; jñānam — viden; labdhvā — efter at have opnået; parām — transcendental; śāntim — fred; acireṇa — meget snart; adhigacchati — han opnår.
En person, der med tro har viet sit liv til transcendental viden, og som betvinger sine sanser, er kvalificeret til at få denne viden, og efter at have fået den opnår han inden længe den højeste åndelige fred.
FORKLARING: En sådan viden i Kṛṣṇa-bevidsthed kan opnås af en stærkt troende person, der har fuldstændig tro på Kṛṣṇa. Man kan kaldes et troende menneske, når man tror på, at blot ved at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed kan man nå den højeste fuldkommenhed. En sådan tro fås igennem udførelsen af hengiven tjeneste og ved at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, hvilket renser hjertet for alle materielle urenheder. Derudover skal man beherske sine sanser. En person, der har tro på Kṛṣṇa, og som behersker sine sanser, kan let og ufortøvet opnå fuldkommenhed i viden om Kṛṣṇa-bevidsthed.