TEXT 1

FORKLARING: Her i Bhagavad-gītās syvende kapitel forklares naturen af Kṛṣṇa-bevidsthed til fulde. Kṛṣṇa er uindskrænket i alle overdådigheder, og hvordan Han manifesterer disse overdådigheder, beskrives her. Fire slags heldige mennesker, der bliver knyttet til Kṛṣṇa, og fire slags uheldige mennesker, der aldrig vender sig mod Kṛṣṇa, bliver også beskrevet i dette kapitel.

I Bhagavad-gītās første seks kapitler er det levende væsen blevet beskrevet som en ikke-materiel åndelig sjæl, der kan ophøje sig selv til selverkendelse ved hjælp af forskellige slags yogaer. I slutningen af kapitel 6 blev det klart fastslået, at den vedholdende koncentration af sindet på Kṛṣṇa (Kṛṣṇa-bevidsthed med andre ord) er den højeste form for al yoga. Ved at koncentrere sit sind på Kṛṣṇa kan man forstå den Absolutte Sandhed til fulde, hvilket ikke kan lade sig gøre på nogen anden måde. Erkendelse af den upersonlige brahmajyoti eller den lokaliserede Paramātmā er ikke fuldstændig viden om den Absolutte Sandhed, for de er kun delvise erkendelser. Fuldstændig og videnskabelig kundskab er Kṛṣṇa, og alt bliver afsløret for en person i Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man er i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed, ved man hinsides enhver tvivl, at Kṛṣṇa er den højeste kundskab. De forskellige former for yoga er kun skridt på vejen til Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed, får automatisk fuld kendskab til både brahmajyoti og Paramātmā. Ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidst yoga kan man forstå alt fuldt ud, nemlig den Absolutte Sandhed, de levende væsener, den materielle natur og deres manifestationer med alt, hvad sig dertil hører.

Man bør derfor påbegynde praktiseringen af yoga, som det blev forklaret i sidste vers af kapitel 6. Koncentration af sindet på Kṛṣṇa, den Højeste, muliggøres gennem en foreskreven hengiven tjeneste i ni forskellige former, af hvilke śravaṇam er den første og vigtigste. Derfor siger Herren til Arjuna, tac chṛṇu: “Lyt til Mig.” Ingen kan være en større autoritet end Kṛṣṇa, og ved at høre fra Ham får man derfor den bedste mulighed for at blive en fuldstændig Kṛṣṇa-bevidst person. Man skal således lære direkte fra Kṛṣṇa eller fra en ren hengiven af Kṛṣṇa og ikke fra en eller anden ikke-hengiven opkomling, der er opblæst på grund af sin akademiske uddannelse.

I Śrīmad-Bhāgavatams Første Bog (1.2.17–21) bliver denne metode til forståelse af Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed, beskrevet:

“At høre om Kṛṣṇa fra de vediske skrifter eller at høre direkte fra Ham igennem Bhagavad-gītā er i sig selv en retskaffen handling. Og for den, der hører om Kṛṣṇa, handler Herren Kṛṣṇa, der bor i alles hjerter, som en velønskende ven og renser den hengivne, der hele tiden er optaget af at høre om Ham. På denne måde udvikler en hengiven naturligt sin slumrende transcendentale viden. Efterhånden som man hører mere om Kṛṣṇa fra Śrīmad-Bhāgavatam og de hengivne, bliver man forankret i Herrens hengivne tjeneste. Ved at udvikle hengiven tjeneste bliver man fri for lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, hvilket formindsker materiel lyst og griskhed. Når disse urenheder er renset bort, bliver aspiranten stabil i sin position af ren godhed, bliver oplivet gennem hengiven tjeneste og forstår til fulde videnskaben om Gud. Således skærer bhakti-yoga den materielle tilknytnings hårknude over og gør én i stand til øjeblikkeligt at komme til asaṁśayaṁ samagram-stadiet, hvor man forstår Den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed.”

Derfor kan man kun forstå videnskaben om Kṛṣṇa ved at høre om den fra Kṛṣṇa eller Hans hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed.