TEXT 27
naite sṛtī pārtha jānan
yogī muhyati kaścana
tasmāt sarveṣu kāleṣu
yoga-yukto bhavārjuna
na — aldrig; ete — disse to; sṛtī — forskellige veje; pārtha — O Pṛthās søn; jānan — selv hvis han kender; yogī — Herrens hengivne; muhyati — forvirres; kaścana — nogen; tasmāt — derfor; sarveṣu kāleṣu — altid; yoga- yuktaḥ — engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed; bhava — bliv blot; arjuna — O Arjuna.
Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.
FORKLARING: Kṛṣṇa råder her Arjuna til ikke at lade sig forstyrre af de forskellige veje, sjælen kan tage, når han forlader den materielle verden. Den Højeste Herres hengivne behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt han vil gå bort ved et arrangement eller ved et tilfælde. Den hengivne bør være fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed og recitere Hare Kṛṣṇa. Han må forstå, at bekymring over begge disse veje er problematisk. Den bedste måde at være absorberet i Kṛṣṇa-bevidsthed på er ved altid at indrette sit liv efter Hans tjeneste, hvilket garanterer én en tryg, sikker og direkte vej til det åndelige rige. Ordet yoga-yuktaḥ er af særlig betydning i dette vers. Den, der er urokkelig i yoga, er hele tiden engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed i alle sine handlinger. Śrīla Rūpa Gosvāmī tilråder (Bhakti-rasāmṛta-sindhu 1.2.255), anāsaktasya viṣayān, yathārham upayuñjataḥ: Man bør være utilknyttet i materielle anliggender og gøre alt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Igennem denne metode, der kaldes yukta-vairāgya, opnår man fuldkommenhed. En hengiven lader sig derfor ikke forvirre af disse beskrivelser, for han ved, at hans færd til den højeste bolig er garanteret gennem hengiven tjeneste.