TEXT 15
svayam evātmanātmānaṁ
vettha tvaṁ puruṣottama
bhūta-bhāvana bhūteśa
deva-deva jagat-pate
svayam — personligt; eva — afgjort; ātmanā — af Dig Selv; ātmānam — Dig Selv; vettha — kender; tvam — Du; puruṣa-uttama — O største blandt alle personer; bhūta-bhāvana — O oprindelse til alting; bhūta-īśa — O Herre over alting; deva-deva — O Herre over alle halvguder; jagat-pate — O Herre over hele universet.
O Højeste Person, altings ophav, alle væseners Herre, gudernes Gud og universets Herre, Du alene kender Dig Selv gennem Din indre kraft!
FORKLARING: Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, kan forstås af personer, der ligesom Arjuna og de, der følger ham, har et forhold til Herren gennem udførelsen af hengiven tjeneste. De, der er af en dæmonisk eller ateistisk mentalitet, kan ikke forstå Kṛṣṇa. Intellektuel spekulation, der fører én væk fra den Højeste Herre, er en alvorlig synd, og den, der ikke forstår Kṛṣṇa, bør ikke forsøge at kommentere Bhagavad- gītā. Bhagavad-gītā er Kṛṣṇas ord, og eftersom den er videnskaben om Kṛṣṇa, skal den forstås fra Kṛṣṇa, som Arjuna forstod den. Den må ikke modtages fra ateistiske personer.
Som der står i Śrīmad-Bhāgavatam (1.2.11):
vadanti tat tattva-vidas
tattvaṁ yaj jñānam advayam
brahmeti paramātmeti
bhagavān iti śabdyate
Den Højeste Sandhed kan erkendes i tre aspekter: som den upersonlige Brahman, som den lokaliserede Paramātmā og endelig som Guddommens Højeste Personlighed. På det sidste stadie af forståelsen af den Absolutte Sandhed kommer man således til Guddommens Højeste Personlighed. Et almindeligt menneske eller selv en befriet person, der har erkendt den upersonlige Brahman eller den lokaliserede Paramātmā, forstår ikke nødvendigvis Guds personlighed. Sådanne mennesker kan derfor prøve at forstå den Højeste Person fra Bhagavad-gītās vers, der netop tales af denne person, Kṛṣṇa. Af og til accepterer upersonalister Kṛṣṇa som Bhagavān, eller de anerkender Hans autoritet. Alligevel kan mange befriede personer ikke forstå Kṛṣṇa som Puruṣottama, den Højeste Person. Arjuna tiltaler Ham derfor som Puruṣottama. Og måske man så ikke har forstået, at Kṛṣṇa er fader til alle levende væsener. Arjuna tiltaler Ham derfor som Bhūta-bhāvana. Og hvis man endelig skulle forstå Ham som alle levende væseners fader, er det alligevel ikke sikkert, man har forstået, at Han er den højeste hersker. Derfor tiltales Han som Bhūteśa, den højeste hersker over alle. Og selv om man ved, at Kṛṣṇa er den højeste hersker over alle levende væsener, kan det stadigvæk godt være, man ikke har forstået, at Han er ophav til alle halvguder. Han tiltales derfor her som Deva-deva, halvgudernes tilbedelsesværdige Gud. Og selv om man forstår Ham som alle halvguders tilbedelsesværdige Gud, ved man måske ikke, at Han er den højeste ejer af alt, så derfor bliver Han tiltalt som Jagat-pati. I dette vers bliver sandheden om Kṛṣṇa således godtgjort gennem Arjunas indsigt, og vi bør følge i Arjunas fodspor for at kunne forstå Kṛṣṇa, som Han er.