No edit permissions for Dansk

TEXT 28

āyudhānām ahaṁ vajraṁ
dhenūnām asmi kāma-dhuk
prajanaś cāsmi kandarpaḥ
sarpāṇām asmi vāsukiḥ

āyudhānām — af alle våben; aham — Jeg er; vajram — tordenkilen; dhenūnām — blandt køer; asmi — Jeg er; kāma-dhuk — surabhi-koen; prajanaḥ — årsagen til at få børn; ca — og; asmi — Jeg er; kandarpaḥ — Amor; sarpāṇām — blandt slanger; asmi — Jeg er; vāsukiḥ — Vāsuki.

Af våben er Jeg tordenkilen, og blandt køer er Jeg surabhien. Af årsager til forplantning er Jeg Kandarpa, kærlighedens gud, og blandt slanger er Jeg Vāsuki.

FORKLARING: Kṛṣṇas kraft repræsenteres af tordenkilen, der afgjort er et mægtigt våben. På Kṛṣṇaloka i den åndelige himmel er der køer, der kan malkes når som helst og giver lige så megen mælk, man vil have. Det er klart, at den slags køer ikke findes i denne materielle verden, men de bliver nævnt i forbindelse med Kṛṣṇaloka. Herren holder mange sådanne køer, der kaldes surabhi, og det fortælles, at Herren har travlt med at vogte surabhi-køerne. Kandarpa er sexbegæret med ønsket om at få gode sønner. Derfor er Kandarpa Kṛṣṇas repræsentant. Somme tider dyrker folk kun sex for deres sansenydelses skyld. Den slags sex repræsenterer ikke Kṛṣṇa. Men at have seksuel omgang med det formål at få gode børn kaldes Kandarpa og repræsenterer Kṛṣṇa.

« Previous Next »