TEXT 33
akṣarāṇām a-kāro ’smi
dvandvaḥ sāmāsikasya ca
aham evākṣayaḥ kālo
dhātāhaṁ viśvato-mukhaḥ
akṣarāṇām — af bogstaver; a-kāraḥ — det første bogstav; asmi — Jeg er; dvandvaḥ — parret; sāmāsikasya — af sammensatte ord; ca — og; aham — Jeg er; eva — afgjort; akṣayaḥ — evig; kālaḥ — tid; dhātā — skaberen; aham — Jeg er; viśvataḥ-mukhaḥ — Brahmā.
Af bogstaver er Jeg bogstavet A, og af sammensatte ord er Jeg parret [dvandva]. Jeg er også den utrættelige tid, og af skabere er Jeg Brahmā.
FORKLARING: A-kāra, sanskritalfabetets første bogstav, er begyndelsen til den vediske litteratur. Intet kan udtales uden a-kāra. Derfor er det begyndelsen til al lyd. På sanskrit er der også mange sammensatte ord, af hvilke det parrede ord såsom rāma-kṛṣṇa kaldes dvandva. I dette sammensatte ord har ordene rāma og kṛṣṇa samme form, og derfor kaldes sammensætningen et par.
Af alle mulige dræbere er tiden den endelige, for tiden slår alt ihjel. Tiden er derfor Kṛṣṇas repræsentant, for når tiden er inde, opstår der en voldsom brand, og alt bliver tilintetgjort.
Blandt alle levende væsener, der er skabere, er Brahmā, der har fire hoveder, den førende. Han repræsenterer således den Højeste Herre, Kṛṣṇa.