TEXT 21
amī hi tvāṁ sura-saṅghā viśanti
kecid bhītāḥ prāñjalayo gṛṇanti
svastīty uktvā maharṣi-siddha-saṅghāḥ
stuvanti tvāṁ stutibhiḥ puṣkalābhiḥ
amī — alle disse; hi — afgjort; tvām — Dig; sura-saṅghāḥ — grupper af halvguder; viśanti — træder ind i; kecit — nogle af dem; bhītāḥ — af frygt; prāñjalayaḥ — med foldede hænder; gṛṇanti — fremfører bønner; svasti — al fred; iti — således; uktvā — idet de udbryder; mahā-ṛṣi — store vismænd; siddha-saṅghāḥ — fuldendte væsener; stuvanti — synger hymner; tvām — til Dig; stutibhiḥ — med bønner; puṣkalābhiḥ — med vediske hymner.
Alle skarerne af halvguder overgiver sig til Dig og træder ind i Dig. Nogle af dem beder skrækslagent til Dig med foldede hænder. Skarer af store vismænd og fuldendte væsener udbryder “Al fred!” og lovpriser Dig med sang fra de vediske hymner.
FORKLARING: Alle halvguderne på de forskellige planetsystemer frygtede den skrækindjagende manifestation af den universelle form og dens blændende stråleglans og bad derfor om beskyttelse.