TEXT 11
na hi deha-bhṛtā śakyaṁ
tyaktuṁ karmāṇy aśeṣataḥ
yas tu karma-phala-tyāgī
sa tyāgīty abhidhīyate
na — aldrig; hi — afgjort; deha-bhṛtā — af den legemliggjorte; śakyam — er muligt; tyaktum — at blive forsaget; karmāṇi — aktiviteter; aśeṣataḥ — helt; yaḥ — enhver, der; tu — men; karma — af arbejdets; phala — resultat; tyāgī — forsageren; saḥ — han; tyāgī — forsageren; iti — således; abhidhīyate — kaldes.
Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.
FORKLARING: Der står i Bhagavad-gītā (3.5), at man aldrig nogensinde kan undgå at handle. Den, der arbejder for Kṛṣṇa og ikke er ude efter at nyde resultatet, men ofrer alt til Kṛṣṇa, er derfor den virkelige forsager. Mange medlemmer af Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa- bevidsthed arbejder hårdt på deres kontor, fabrik eller et andet sted og giver alt, de tjener, til Samfundet. Den slags store, ophøjede sjæle er virkelige sannyāsīer og befinder sig i forsagelsens orden. Her bliver det klart skitseret, hvordan man forsager sit arbejdes frugter, og for hvilket formål, man skal forsage frugterne.