TEXT 39
yad agre cānubandhe ca
sukhaṁ mohanam ātmanaḥ
nidrālasya-pramādotthaṁ
tat tāmasam udāhṛtam
yat — den, som; agre — i begyndelsen; ca — også; anubandhe — til slut; ca — også; sukham — lykke; mohanam — illusorisk; ātmanaḥ — for selvet; nidrā — søvn; ālasya — dovenskab; pramāda — og illusion; uttham — frembragt af; tat — den; tāmasam — i uvidenhedens kvalitet; udāhṛtam — siges at være.
Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.
FORKLARING: Den, der finder glæde i dovenskab og søvn, befinder sig afgjort i uvidenheden og mørkets kvalitet, og den, der ingen anelse har om, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre, er også i uvidenhedens kvalitet. For personen i uvidenhedens kvalitet er alt illusion. Der findes ingen lykke hverken til at begynde med eller til slut. Personen i lidenskabens kvalitet oplever måske en eller anden flygtig lykke i begyndelsen efterfulgt af lidelse til sidst, men for en person i uvidenhedens kvalitet er der intet andet end lidelse fra først til sidst.