TEXT 9
kāryam ity eva yat karma
niyataṁ kriyate ’rjuna
saṅgaṁ tyaktvā phalaṁ caiva
sa tyāgaḥ sāttviko mataḥ
kāryam — det bør gøres; iti — således; eva — sandelig; yat — som; karma — arbejde; niyatam — foreskrevent; kriyate — udføres; arjuna — O Arjuna; saṅgam — samvær, tilknytning; tyaktvā — idet man opgiver; phalam — resultatet; ca — også; eva — afgjort; saḥ — den; tyāgaḥ — forsagelse; sāttvikaḥ — i godhedens kvalitet; mataḥ — efter Min mening.
O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.
FORKLARING: Foreskrevne pligter skal gøres med denne mentalitet. Man bør handle uden at være knyttet til resultatet, og man bør være utilknyttet til naturen af sit arbejde. En sådan hengiven, der arbejder i Kṛṣṇa-bevidsthed på en fabrik, identificerer sig hverken med arbejdet på fabrikken eller fabrikkens arbejdere. Han arbejder simpelthen for Kṛṣṇa. Og ved at give resultatet til Kṛṣṇa handler han transcendentalt.