No edit permissions for Dansk

TEXT 17

teṣāṁ jñānī nitya-yukta
eka-bhaktir viśiṣyate
priyo hi jñānino ’tyartham
ahaṁ sa ca mama priyaḥ

teṣām — blandt dem; jñānī — den, der har fuldstændig viden; nitya- yuktaḥ — altid engageret; eka — alene; bhaktiḥ — i hengiven tjeneste; viśiṣyate — er særlig; priyaḥ — kær; hi — med sikkerhed; jñāninaḥ — for personen med viden; atyartham — yderst; aham — Jeg er; saḥ — han; ca — også; mama — for Mig; priyaḥ — kær.

Af disse er den, der har fuldstændig viden og altid er engageret i ren hengiven tjeneste, den bedste. For Jeg er ham meget kær, og han er også Mig kær.

FORKLARING: Når de nødlidende, de nysgerrige, de pengeløse og de, der søger efter den højeste viden, er blevet fri for enhver besmittelse fra materielle ønsker, kan de alle blive rene hengivne. Men af dem bliver den, der har viden om den Absolutte Sandhed og er fri for alle materielle ønsker, en virkelig ren hengiven. Af de fire grupper er den hengivne, der har fuld viden og på samme tid er engageret i hengiven tjeneste, ifølge Herren den bedste. Ved at søge efter viden erkender han, at hans selv er forskelligt fra hans materielle krop, og når han bliver mere avanceret, får han kendskab til den upersonlige Brahman og Paramātmā. Når han er helt renset, erkender han, at hans naturlige position er at være Guds evige tjener. Så ved at omgås med rene hengivne bliver den nysgerrige, den lidende, den, der søger materielt fremskridt, og den, der har kundskab, selv rene. Men på det indledende stadie er den, der er i fuld viden om den Højeste Herre, og som samtidig er engageret i hengiven tjeneste, meget afholdt af Herren. Den, der er situeret i ren kundskab om Guddommens Højeste Personligheds transcendentale natur, er så beskyttet i hengiven tjeneste, at materiel besmittelse ikke kan røre ham.

« Previous Next »