TEXT 25
nāhaṁ prakāśaḥ sarvasya
yoga-māyā-samāvṛtaḥ
mūḍho ’yaṁ nābhijānāti
loko mām ajam avyayam
na — ej heller; aham — Jeg; prakāśaḥ — synlig; sarvasya — for alle; yoga- māyā — af den indre energi; samāvṛtaḥ — dækket; mūḍhaḥ — tåbelige; ayam — disse; na — ikke; abhijānāti — kan forstå; lokaḥ — personer; mām — Mig; ajam — ufødt; avyayam — uudtømmelig.
Jeg viser Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, at Jeg er ufødt og ufejlbarlig.
FORKLARING: Man kan fremføre det argument, at eftersom Kṛṣṇa kunne ses af alle, da Han var her på Jorden, hvordan kan man da sige, at Han ikke er synlig for alle? Men i virkeligheden var Han ikke synlig for alle og enhver. Da Kṛṣṇa var her, vidste kun ganske få, at Han var Guddommens Højeste Personlighed. Da Śiśupāla under Kuruernes rådsforsamling modsatte sig Kṛṣṇas udnævnelse til overhoved for rådet, støttede Bhīṣma Kṛṣṇa og bekendtgjorde, at Kṛṣṇa var den Højeste Gud. Ligeledes vidste Pāṇḍavaerne og nogle få andre, at Han var den Højeste, men ikke alle havde kendskab til det. Han afslørede Sig ikke for de ikke-hengivne og mennesker i almindelighed. Derfor bemærker Kṛṣṇa i Bhagavad-gītā, at bortset fra Hans rene hengivne anser alle mennesker Ham for at være ligesom dem. Kun for Sine hengivne var Han manifesteret som reservoiret af al glæde. Men for andre, for de uintelligente ikke-hengivne, var Han tilsløret af Sin indre energi.
I Dronning Kuntīs bønner i Śrīmad-Bhāgavatam (1.8.19) finder vi, at Herren er tilsløret af yoga-māyās gardin og derfor ikke kan forstås af mennesker i almindelighed. Denne yogamāyā-tildækning bliver også bekræftet i Īśopaniṣad (mantra 15), hvor den hengivne beder:
hiraṇmayena pātreṇa
satyasyāpihitaṁ mukham
tat tvaṁ pūṣann apāvṛṇu
satya-dharmāya dṛṣṭaye
“O min Herre, Du er hele universets opretholder, og hengiven tjeneste til Dig er det højeste religiøse princip. Derfor beder jeg Dig om også at bevare mig. Din transcendentale form er tilsløret af yoga-māyā. Brahmajyoti er tildækningen af den indre energi. Vil Du ikke derfor fjerne denne blændende glans, der forhindrer mig i at se Din sac-cid- ānanda-vigraha, Din evige form af lyksalighed og viden?” Guddommens Højeste Personlighed og Hans transcendentale form af lyksalighed og viden er dækket af den indre brahmajyoti-energi, og af den grund kan de mindre intelligente upersonalister ikke se den Højeste.
I Śrīmad-Bhāgavatam (10.14.7) er der også denne bøn fra Brahmā: “O Du Guddommens Højeste Personlighed, O Oversjæl, O mester over al mystik, hvem kan beregne Din kraft og Dine lege i denne verden? Du ekspanderer altid Din indre energi, og derfor kan ingen forstå Dig. Lærde videnskabsmænd og andre kloge mennesker kan undersøge den materielle verdens atomiske sammensætning eller tilmed studere alle planeterne, men de er stadig ude af stand til at danne sig et overblik over Din energi og kraft, selv om Du er til stede foran dem.” Guddommens Højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa, er ikke blot ufødt, men også avyaya, uudtømmelig. Hans evige form er lyksalighed og viden, og Hans energier er uudtømmelige.