No edit permissions for Dansk

TEXT 27

icchā-dveṣa-samutthena
dvandva-mohena bhārata
sarva-bhūtāni sammohaṁ
sarge yānti paran-tapa

icchā — begær; dveṣa — og had; samutthena — opstået af; dvandva — af dualitet; mohena — på grund af illusionen; bhārata — O Bharatas efterkommer; sarva — alle; bhūtāni — levende væsener; sammoham — ind i forblændelse; sarge — når de fødes; yānti — går; param-tapa — O du fjendens betvinger.

O Bharatas efterkommer, O du fjendens betvinger, fordi de forvildes af begæret og hadets dualiteter, fødes alle levende væsener ind i illusion.

FORKLARING: Det levende væsens virkelige naturlige position er at være underordnet den Højeste Herre, der er ren kundskab. Når man bliver vildledt til at lade sig skille fra denne rene viden, kommer man under den illusoriske energis kontrol og kan ikke forstå Guddommens Højeste Personlighed. Den illusoriske energi kommer til udtryk som dualiteten af begær og had. På grund af begær og had ønsker den uvidende person at blive ét med den Højeste Herre og misunder Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Rene hengivne, der ikke er vildledte eller besmittede af begær og had, kan forstå, at Herren Śrī Kṛṣṇa åbenbarer Sig gennem Sine indre energier, men de, der er vildledte af dualitet og uvidenhed, tror, at Guddommens Højeste Personlighed er skabt af materielle energier. Dette er deres ulykke. Sådanne vildledte personer dvæler symptomatisk ved dualiteter som ære og vanære, lykke og lidelse, mand og kvinde, god og dårlig, nydelse og lidelse osv., alt imens de tænker: “Her er min kone. Her er mit hus. Jeg er herre i dette hus. Jeg er denne kvindes mand.” Disse er illusionens dualiteter. De, der på den måde vildledes af dualiteter, er fuldstændigt tåbelige og derfor ude af stand til at forstå Guddommens Højeste Personlighed.

« Previous Next »