Bg 1.46
sañjaya uvāca
evam uktvārjunaḥ saṅkhye
rathopastha upāviśat
visṛjya sa-śaraṁ cāpaṁ
śoka-saṁvigna-mānasaḥ
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; evam — således; uktvā — efter at have talt; arjunaḥ — Arjuna; saṅkhye — på slagmarken; ratha — af stridsvognen; upasthe — på sædet; upāviśat — satte sig igen; visṛjya — idet han lagde fra sig; sa-śaram — sammen med pilene; cāpam — buen; śoka — af sorg; saṁvigna — overvældet; mānasaḥ — med sindet.
Sañjaya sagde: Efter at have talt således på slagmarken kastede Arjuna sin bue og sine pile fra sig og satte sig ned i stridsvognen med sindet overvældet af sorg.
FORKLARING: Under sin besigtigelse af fjendens bevægelser havde Arjuna stået op i stridsvognen, men blev nu så oprevet af sorg, at han satte sig ned igen efter at have lagt sin bue og sine pile fra sig. En sådan godhjertet og velmenende person i Herrens hengivne tjeneste er parat til at modtage viden om selvet.
Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 1. kapitel, Besigtigelse af hærene på Kurukṣetras slagmark.