TEXT 18
vistareṇātmano yogaṁ
vibhūtiṁ ca janārdana
bhūyaḥ kathaya tṛptir hi
śṛṇvato nāsti me ’mṛtam
vistareṇa — i detaljer; ātmanaḥ — Din; yogam — mystiske kraft; vibhūtim — overdådigheder; ca — også; jana-ardana — O du ateisternes dræber; bhūyaḥ — igen; kathaya — beskriv; tṛptiḥ — tilfredsstillelse; hi — afgjort; śṛṇvataḥ — idet jeg hører; na asti — der er ikke; me — for mig; amṛtam — nektaren.
O Janārdana, vil Du ikke endnu en gang beskrive Dine overdådigheders mystiske kraft i detaljer? Jeg bliver aldrig træt af at høre om Dig, for jo mere jeg hører, desto mere ønsker jeg at smage Dine nektariske ord.
FORKLARING: En lignende udtalelse blev fremsat af ṛṣierne i Naimiṣāraṇya under ledelse af Śaunaka til Sūta Gosvāmī (ŚB. 1.1.19):
vayaṁ tu na vitṛpyāma
uttama-śloka-vikrame
yac chṛṇvatāṁ rasa-jñānāṁ
svādu svādu pade pade
“Man kan aldrig få nok, selv om man hele tiden hører om Kṛṣṇas transcendentale lege, som de bliver forherliget i de ypperste bønner. De, der har etableret et transcendentalt forhold til Kṛṣṇa, glædes for hvert skridt over beskrivelserne af Herrens lege.” På den måde er Arjuna interesseret i at høre om Kṛṣṇa og især, hvordan Han eksisterer som den altgennemtrængende Højeste Herre.
Når det kommer til amṛtam eller nektar, er alle beretninger eller fortællinger om Kṛṣṇa nøjagtig som nektar, og denne nektar kan direkte opleves. Moderne fortællinger, fiktion og historier kan ikke sammenlignes med Herrens transcendentale lege, for hvor man vil få nok af at høre verdslige beretninger, bliver man aldrig træt af at høre om Kṛṣṇa. Det er udelukkende derfor, at universets historie er fyldt med henvisninger til Guddommens inkarnationers aktiviteter. Purāṇaerne er historiske beretninger fra svundne tidsaldre og beretter om Herrens forskellige inkarnationers aktiviteter. På denne måde er læsestoffet hele tiden friskt, selv om man læser det igen og igen.