TEXT 41
yad yad vibhūtimat sattvaṁ
śrīmad ūrjitam eva vā
tat tad evāvagaccha tvaṁ
mama tejo-’ṁśa-sambhavam
yat yat — hvad end; vibhūti-mat — som har overdådigheder; sattvam — eksistens; śrī-mat — smuk; ūrjitam — glorværdig; eva — afgjort; vā — eller; tat tat — alle disse; eva — afgjort; avagaccha — skal vide; tvam — du; mama — Min; tejaḥ — af pragten; aṁśa — en del; sambhavam — født af.
Du må forstå, at alle overdådige, pragtfulde og strålende skabelser udspringer fra blot en gnist af Min pragt.
FORKLARING: Uanset om vi taler om den åndelige eller materielle verden, må man forstå, at alt pragtfuldt eller smukt blot er en fragmentarisk manifestation af Kṛṣṇas overdådighed. Alt, der er usædvanlig overdådigt, må anses for at repræsentere Kṛṣṇas overdådighed.