TEXT 29
jarā-maraṇa-mokṣāya
mām āśritya yatanti ye
te brahma tad viduḥ kṛtsnam
adhyātmaṁ karma cākhilam
jarā — fra alderdom; maraṇa — og død; mokṣāya — for at blive befriet; mām — Mig; āśritya — efter at have søgt tilflugt hos; yatanti — bestræber sig; ye — alle de, som; te — sådanne personer; brahma — Brahman; tat — faktisk den; viduḥ — de kender til; kṛtsnam — alting; adhyātmam — transcendentale; karma — aktiviteter; ca — også; akhilam — fuldt ud.
Intelligente personer, der stræber efter befrielse fra alderdom og død, søger tilflugt hos Mig i hengiven tjeneste. De er faktisk Brahman, for de ved alt om transcendentale aktiviteter.
FORKLARING: Fødsel, død, alderdom og sygdom påvirker den materielle krop, men ikke den åndelige krop. Der findes hverken fødsel, død, alderdom eller sygdom for den åndelige krop, så den, der får en åndelig krop og som en af Guddommens Højeste Personligheds omgangsfæller engagerer sig i evig hengiven tjeneste, kan siges at være virkeligt befriet. Ahaṁ brahmāsmi (Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad 1.4.10): “Jeg er ånd.” Det siges, at man må forstå, at man er Brahman, åndelig sjæl. Som beskrevet i dette vers er denne Brahman-opfattelse der også i hengiven tjeneste. De rene hengivne er transcendentalt situerede på Brahman-niveauet, og de ved alt om transcendentale aktiviteter.
Fire slags urene hengivne, der engagerer sig i Herrens transcendentale tjeneste, opnår deres respektive mål, og når de ved den Højeste Herres nåde er blevet helt Kṛṣṇa-bevidste, nyder de faktisk åndelig omgang med den Højeste Herre. Men de, der tilbeder halvguder, kommer aldrig til den Højeste Herre på Hans højeste planet. End ikke de mindre intelligente Brahman-realiserede personer kan komme til Kṛṣṇas højeste planet, der kaldes Goloka Vṛndāvana. I virkeligheden er det kun personer, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed (mām āśritya), der er berettiget til betegnelsen Brahman, eftersom de rent faktisk bestræber sig på at komme til Kṛṣṇa-planeten. Sådanne personer er ikke i tvivl om Kṛṣṇa, og således er de i virkeligheden Brahman.
De, der er engageret i at tilbede Herrens form eller arcā, eller som er engageret i meditation på Herren blot for at opnå befrielse fra materiel trældom, kender som forklaret af Herren i næste kapitel også ved Herrens nåde betydningen af Brahman, adhibhūta osv.