TEXT 42

FORKLARING: Den Højeste Herre er repræsenteret overalt i alle de materielle universer ved Sin indtræden i alt som Oversjælen. Herren fortæller her Arjuna, at det intet formål tjener at forstå, hvordan ting eksisterer i deres adskilte overdådighed og pragt. Det, han har brug for at vide, er, at alle ting eksisterer, fordi Kṛṣṇa er trådt ind i dem som Oversjælen. Lige fra Brahmā, det mest gigantiske væsen, ned til den mindste myre eksisterer de alle, fordi Herren er trådt ind i dem hver især og opretholder dem.

Der er en mission, der ofte hævder, at man kan dyrke en hvilken som helst halvgud, og det vil føre én til Guddommens Højeste Personlighed eller det højeste mål. Men halvgudetilbedelse frarådes her på det kraftigste, for selv de største halvguder som Brahmā og Śiva repræsenterer kun en del af den Højeste Herres overdådighed. Han er ophav til alle, der er blevet født, og ingen er større end Ham. Han er asamaurdhva, der betyder, at ingen står over Ham, og ingen er Ham jævnbyrdig. Der står i Padma Purāṇa, at den, der anser den Højeste Herre, Kṛṣṇa, for at være i samme kategori som halvguderne inklusive selv Brahmā eller Śiva, med det samme er en ateist. Hvis man derimod studerer de forskellige beskrivelser af Kṛṣṇas overdådigheder og ekspansioner af Hans energier, kan man uden tvivl forstå Herren Śrī Kṛṣṇas position og fæstne sit sind på at tilbede Kṛṣṇa uden afvigelse. Herren er altgennemtrængende i kraft af ekspansionen af Sin delvise repræsentant, Oversjælen, der træder ind i alt, der er til. Derfor fokuserer rene hengivne deres sind i Kṛṣṇa- bevidsthed i fuldstændig hengiven tjeneste, og som sådan befinder de sig altid på det transcendentale plan. Hengiven tjeneste og tilbedelse af Kṛṣṇa bliver klart tilkendegivet i vers 8 til 11 i dette kapitel. Det er den rene hengivne tjenestes vej. Hvordan man kan opnå den højeste hengivne fuldkommenhed af at omgås med Guddommens Højeste Personlighed, er blevet udførligt forklaret i dette kapitel. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, en stor ācārya i discipelrækken fra Kṛṣṇa, runder sin kommentar til dette kapitel af med at konstatere:

Selv den mægtige sol får sin kraft fra Herren Kṛṣṇas kraftfulde energi, og hele verden bliver opretholdt af Kṛṣṇas delvise ekspansion. Derfor er Herren Śrī Kṛṣṇa tilbedelsesværdig.