No edit permissions for Dansk

TEXT 35

bṛhat-sāma tathā sāmnāṁ
gāyatrī chandasām aham
māsānāṁ mārga-śīrṣo ’ham
ṛtūnāṁ kusumākaraḥ

bṛhat-sāma — Bṛhat-sāma; tathā — også; sāmnām — af alle Sāma Veda- sangene; gāyatrī — Gāyatrī-hymnerne; chandasām — af al poesi; aham — Jeg er; māsānām — af måneder; mārga-śīrṣaḥ — måneden november- december; aham — Jeg er; ṛtūnām — af alle årstider; kusuma-ākaraḥ — foråret.

Blandt hymnerne i Sāma Veda er Jeg Bṛhat-sāma, og af poesi er Jeg Gāyatrī. Af måneder er Jeg Mārgaśīrṣa [november-december], og af årstider er Jeg den blomstrende vår.

FORKLARING: Herren har allerede forklaret, at af Vedaerne er Han Sāma Veda. Sāma Veda er rig på smukke sange, der spilles af de forskellige halvguder. En af disse sange er Bṛhat-sāma, der har en udsøgt melodi og synges ved midnat.

På sanskrit er der faste regler for poesi. Rim og rytme nedfældes ikke efter forgodtbefindende, som det er tilfældet i megen moderne poesi. Blandt al denne strukturerede poesi er Gāyatrī-mantraet, der reciteres af de behørigt kvalificerede brāhmaṇaer, det mest fremtrædende. Gāyatrī- mantraet er omtalt i Śrīmad-Bhāgavatam. Eftersom Gāyatrī-mantraet især er beregnet til Guds-erkendelse, repræsenterer det den Højeste Herre. Dette mantra er bestemt for åndeligt avancerede mennesker, og når man bliver dygtig til at recitere det, kommer man til Herrens transcendentale position. For at kunne recitere Gāyatrī-mantraet må man først erhverve sig egenskaberne for en perfekt situeret person, nemlig egenskaberne i godhedens kvalitet i overensstemmelse med den materielle naturs love. Gāyatrī-mantraet indtager en yderst vigtig plads i den vediske civilisation og anses for at være lydinkarnationen af Brahman. Det blev indført af Brahmā og er blevet videregivet fra ham ned gennem discipelrækken.

Måneden november-december anses for at være den bedste af alle måneder, for i Indien bliver kornet høstet på markerne på dette tidspunkt, og derfor er folk meget glade. Foråret er naturligvis en årstid, alle kan lide, da det hverken er for varmt eller koldt, og blomsterne og træerne springer ud og står i flor. Om foråret er der også mange ceremonier til minde om Kṛṣṇas lege. Denne årstid betragtes derfor som den mest glædesfyldte og repræsenterer den Højeste Herre, Kṛṣṇa.

« Previous Next »